Råvarer: Oliepriserne på vej op igen på forventinger om stærk efterspørgsel

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 07:16  |  

Oliepriserne er onsdag morgen på vej op igen efter fald i priserne tirsdag aften efter dansk børslukketid.

Det sker på forventningerne om en stærk global efterspørgsel, trods en forholdsvist fast amerikansk inflation og uændrede forventninger til rentenedsættelser i den amerikanske centralbank.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 82,40 dollar mod 81,80 dollar tirsdag omkring kl. halv ni. Ved dansk børslukketid var prisen 82,56 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,05 dollar mod 77,53 dollar tirsdag aften, og en pris på 78,38 dollar ved dansk børslukketid.

Organisation af olieeksporterende lande, Opec, bibeholder forventningerne til en stærk vækst i olieefterspørgslen på 2,25 mio. tønder om dagen i 2024.

Endnu en indikation på en øget efterspørgsel er, at de amerikanske olie- og brændstoflagre faldt i sidste uge, ifølge Reuters.

Analytikere forventer stadig, at den amerikanske centralbank kan begynde at sænke renten til sommer trods stigninger i de amerikanske forbrugerpriser i februar.

Oliepriserne var under pres efter den amerikanske energiadministration, EIA, øgede forventningerne til amerikansk olie produktion tirsdag eftermiddag. Faldet i priserne blev dog begrænset af forventninger om, at Opec+'s udbudsnedskæringer stadig vil hæmme den globale olievækst.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2159,56 dollar mod 2163,07 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Astrid Haarup Møller

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal