Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie

Udgivet den 13-01-2025  |  kl. 08:14  |  

Oliepriserne stiger mandag til over 80 dollar per tønde i Europa, hvilket er det højeste niveau i fire måneder, da udvidede amerikanske sanktioner forventes at påvirke den russiske eksport af råolie til store aftagere som Kina og Indien.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 81,33 dollar mod 77,26 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,18 dollar mod 74,23 dollar fredag eftermiddag.

Både Brent og WTI steg kraftigt efter det amerikanske finansministerium fredag indførte yderligere sanktioner mod russisk olie. De nye sanktioner er rettet mod de indtægter, som Rusland bruger på at finansiere sin krig med Ukraine.

- Vi vurderer, at de skibe, der er omfattet af de nye sanktioner, i 2024 transporterede 1,7 mio. tønder olie per dag svarende til omkring 25 pct. af Ruslands eksport, hvoraf langt størstedelen var råolie, skriver analytikere fra Goldman Sachs i en note.

Ifølge Reuters vil den russiske olieeksport blive hårdt ramt af de nye sanktioner og især presse Kina og Indien, der er verdens henholdsvis største og tredjestørste olieimportører, til at købe mere råolie fra Mellemøsten, Afrika samt Nord- og Sydamerika, hvilket vil øge priserne og forsendelsesomkostningerne. Det skyldes, at mange af de tankskibe, der nævnes i de seneste sanktioner, bruges til at fragte olie til Indien og Kina.

- Den sidste runde af OFAC-sanktioner (U.S. Office of Foreign Assets Control) mod russiske olieselskaber og et meget stort antal tankskibe vil især få konsekvenser for Indien, siger Harry Tchilinguirian, der er forskningschef hos Onyx Capital Group.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2687,81 dollar mod 2671,72 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA
06:32 Asien: Kinesisk frasalg og lange udsigter til lavere renter i USA tynger
06:32 USA/T-bond: Renter presset op af stærkt jobmarked i december