Råvarer: Oliepriserne stiger efter håbet om våbenhvile mellem Israel og Hamas mindskes

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 07:03  |  

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, mens håbet svinder for, at forhandlingerne mellem Israel og Hamas vil lede til en våbenhvile i Gaza og derved lette spændingerne i Mellemøsten.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 90,62 dollar mod 90,20 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 86,60 dollar mod 86,18 dollar mandag eftermiddag.

Mandag sendte både Israel og Hamas repræsentanter til Egypten for at indlede nye forhandlinger om en potentiel våbenhvile forud for Eid-helligdagene.

Senere mandag meddelte den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, at en dato var blevet valgt for Israels invasionen af Rafah i Gaza.

Tony Sycamore, der er markedsanalytiker hos IG, peger på, at udtalelsen fra Netanyahu lukkede det håb, der kortvarigt havde grebet markedet for, at de geopolitiske spændinger i regionen ville lette, skriver Reuters.

Markedet fortsætter samtidig med at indregne risikoen for forsyningsforstyrrelser som følge af konflikten. Det sker særligt efter Irans trussel om at gøre gengæld for Israels formodede luftangreb på Irans konsulat i Syrien den 1. april, hvor der blev dræbt to iranske generaler.

- Det kan trække oliemarkedet med ind i konflikten, efter at have været stort set upåvirket siden Hamas angreb på Israel, skriver ANZ analytikere i en note ifølge Reuters.

I denne uge ser markedet mod inflationsindikatorer fra både USA og Kina, for yderligere signaler om verdens to største olieforbrugeres økonomiske retning.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2343,91 dollar mod 2328,92 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt