Råvarer: Verdens største olieforbrugere øger efterspørgslen og sender prisen op

Udgivet den 08-03-2024  |  kl. 07:54  |  

Olieprisen stiger fredag drevet af en øget efterspørgsel fra verdens største olieforbrugere USA og Kina. Imens gav den amerikanske centralbank, Federal Reserve, et positivt signal om muligheden for rentenedsættelser.

Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 83,43 dollar mod 82,60 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,50 dollar mod 78,51 dollar torsdag eftermiddag.

Data fra The Energy Information Administration viser, at de amerikanske oliereserver faldt med 4,5 mio. tønder i sidste uge, hvor også lagrene af destillat faldt med 4,1 mio. tønder. Begge fald er på mere end forventet og kan ses som et tegn på stærk efterspørgsel.

I Kina er importen af råolie steget med 5,1 pct. i de første to måneder af 2024 sammenlignet med året før, og på årsbasis er Kinas import af råolie steget med 3,3 pct. Begge er i tråd med analytikernes forventninger om en stigning i kinesisk efterspørgsel på råolie i år sammenlignet med 2023.

- Men denne vækst vil være markant lavere end i 2023, hvor ophævelsen af covid-19 restriktionerne førte til en stigning i aktiviteten inden for transport og rejser, siger analytikere hos Capital Economics i en note.

Olieprisen støttes yderligere af, at Jerome Powell, der er formand for Federal Reserve, torsdag sagde, at den amerikanske centralbank ikke er langt fra at have tilstrækkelig tillid til, at inflationen vil falde betydeligt nok til at begynde at sænke renten.

- Svagheden i den amerikanske dollar kan have givet en vis støtte indtil videre, da Powells kommentarer ikke ser ud til at være så høgeagtige, som man oprindeligt havde forventet, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2156,81 dollar mod 2153,74 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal