Ralph Laurens salg dykkede med 66 pct. i coronaramt kvartal

Udgivet den 04-08-2020  |  kl. 14:17  |  

Ralph Lauren indikeres 1,7 pct. lavere i formarkedet, efter at den amerikanske tøjproducent har leveret et større end ventet salgsdyk i det forskudte første kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Salget faldt med 66 pct. i første kvartal til 487 mio. dollar, hvor analytikerne ventede 610,6 mio. dollar. Selskabet fortæller, at det er ramt af covid-19-pandemien.

Det samlede salg eksklusive valutaeffekten er faldet med 57 pct. sammenlignet med analytikerprognosen på 51,9 pct.

Bruttomarginalen er forbedret til 71,5 pct. fra 64,4 pct., hvor analytikerne ventede et fald til 63,0 pct.

Det justerede tab per aktie blev 1,82 dollar, hvilket er større end analytikernes forventning om et tab på 1,73 dollar.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder