Realkredit uden SDO giver dyrere boliglån
Det er umuligt at vende tilbage til de gode gamle dage i realkreditten, uden at prisen på et boliglån stiger. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF har ellers samlet et flertal uden om regeringen, der vil forbyde de kun to år gamle realkreditobligationer, som går under betegnelsen, SDO.
Det skriver Berlingske.
- Hvis man vil have realkreditobligationer, som er fuldstændig magen til de gamle, så kommer de til at indgå med en større risikovægt hos investorerne, og de vil derfor ikke være nær så attraktive at investere i. Det er EU-ret, så det er noget, som kun kan ændres i Bruxelles, siger Frederik Meding, der er i færd med en ph.d.-afhandling om SDOer ved Handelshøjskolen i København.