Realkreditrådet: Langt færre boliger til salg

Udgivet den 10-03-2010  |  kl. 10:04  |  

54.286 ejerboliger stod til salg på internettet ved udgangen af februar. Det fremgår af Realkreditrådets boligudbudsstatistik for februar 2010.

På landsplan stod der 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747 ejerlejligheder og 8.475 fritidshuse til salg. Det er langt færre end for et år siden. Især udbuddet af ejerlejligheder er faldet det seneste år, og huskøberne har i dag ca. 2.700 færre ejerlejligheder at vælge mellem, svarende til et fald på 23 pct.

Februar har dog budt på en lille stigning i antallet af udbudte ejerboliger. Dermed er otte måneders vedvarende fald i boligudbuddet brudt. Stigningen ses på parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder, hvor udbuddet er gået op med henholdsvis 0,9 pct. og 0,5 pct. fra januar til februar. Udbuddet af fritidshuse faldt en anelse med 0,2 pct.

- Det er en tendens, som vi også har set de foregående år, at boligudbuddet er begyndt at stige fra februar. Der er noget, der tyder på, at boligejerne er begyndt at gøre sig klar til forårssalget, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.

Det øgede udbud af parcel- og rækkehuse ses flere steder i landet, men stigningen er størst i Københavns omegn. Her er udbuddet steget 3,2 pct. fra januar til februar. Pæne stigninger ses desuden i Sydjylland og på Østsjælland med henholdsvis 2,6 og 2,1 pct. Udbuddet af ejerlejligheder er også steget mest i Københavns omegn, hvor det er øget 7,4 pct.

- Der er også lidt forår at spore i luften, når man ser på udbudstiderne. De er nemlig faldet fra januar til februar på parcel- og rækkehuse men især på ejerlejligheder, hvor udbudstiden er faldet 7 dage. Det er første gang i to år, at udbudstiderne falder for parcel- og rækkehuse. Det ændrer dog ikke på, at det fortsat tager lang tid at sælge sin bolig, fortsætter Jan Knøsgaard.

De parcel- og rækkehuse, som stod til salg ved udgangen af februar, har gennemsnitligt været på markedet i 254 dage, svarende til 8,5 måneder. Ejerlejligheder har gennemsnitligt stået til salg i 243 dage, mens det typisk tager mere end et år at sælge sit fritidshus, hvor udbudstiden er 402 dage.

Udbudsprisen på et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca. 2.130.000 kr. i februar 2010. For en typisk ejerlejlighed på 80 kvadratmeter var udbudsprisen 1.860.000 kr. Udbudsprisen er den annoncerede pris på boligerne sat til salg på internettet.

Realkreditrådets boligudbudsstatistik omfatter mindst 95 procent af det totale antal boliger, der sættes til salg på nettet.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj