Referat af generalforsamling 2019

Udgivet den 25-04-2019  |  kl. 15:44  |  

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 145/2019
25.april 2019
Referat generalforsamling

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K

Referat fra Prime Office A/S' ordinære generalforsamling 2019

Generalforsamlingen i Prime Office A/S afholdtes torsdag den 25. april 2019 på Aros Kunstmuseum, i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen udpegede advokat Martin Christian Kruhl til dirigent.

Dagsorden

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsesformanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år, der blev godkendt.

2. Fremlæggelse af årsrapport for 2018 med revisionspåtegning til godkendelse, herunder beslutning om decharge for bestyrelse og direktion samt godkendelse af vederlag til bestyrelsen.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt og generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge. 

3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.

Forslag til resultatdisponering og udbytte blev godkendt

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

De nominerede kandidater til bestyrelsen, Flemming Bent Lindeløv, Knud Aage Hjorth og Torben Hjort Friderichsen blev genvalgt.

5. Valg af revisor.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

6. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne.

                      Der var ikke modtaget forslag fra aktionærerne.

6.1.  Forslag om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Det af bestyrelsen fremsatte forslag vedrørende bestyrelsens bemyndigelse til fortsat at lade selskabet købe egne aktier frem til næste ordinære generalforsamling i 2020 blev godkendt. 

6.2. Forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at forlænge de eksisterende bemyndigelser til kapitalforhøjelse i vedtægternes punkt 5.6 (fortegningsemissioner) og punkt 5.7 (rettede emissioner) hvorefter selskabets aktiekapital kan forhøjes med indtil nominelt 15.000.000 i en eller flere omgange for begge punkter i vedtægterne. Bemyndigelserne udløber 1.4. 2024.
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev godkendt.

6.3. Forslag om ændring af vedtægter
                     
Generalforsamlingen besluttede at gøre selskabets formål mere fleksibelt, således at vedtægternes § 3.1 ændres ved, at i Tyskland slettes.

7. Godkendelse af vederlagspolitik og vederlag

Generalforsamlingen godkendte vederlagspolitik og vederlag til bestyrelse og direktion.
                     
8. Eventuelt.

                      Der blev ikke behandlet punkter under eventuelt.

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af formand og en næstformand. Flemming Bent Lindeløv fortsætter som bestyrelsesformand, mens Knud Aage Hjorth fortsætter som næstformand.

Generalforsamlingen hævet.

Med venlig hilsen

Mogens Vinther Møller, adm. direktør


Om Prime Office A/S

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske investeringsejendomme. Prime Office A/S ejer bolig-erhvervs-og kontorejendomme i Nordtyskland, hvoraf 76% er boligejendomme.



Vedhæftede filer

Referat_generalforsamling_25042019 Vedtægter_ 25042919

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk