Regeringen vil sænke priserne på Storebælt

Udgivet den 20-12-2004  |  kl. 14:16  |  

195 kr. pr. tur. Det bliver snart prisen for at køre over Storebælt. Og når familierne kører frem og tilbage i samme weekend, vil det kun komme til at koste 155 kr. hver vej. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Trafikministeriet mandag.

Regeringen har i dag besluttet at foreslå forligspartierne bag Storebæltsforbindelsen, at det skal være væsentlig billigere at køre over forbindelsen. Men det skal ske på en afbalanceret og økonomisk forsvarlig måde. Analyser har vist, at der er plads til at sænke taksterne for personbiler, campingvogne, pendlere og varebiler m.v. med godt 20 pct.

Derudover indføres en særlig rabat i weekenderne, der betyder, at det bliver næsten 40 pct. billigere end i dag.

Regeringen ønsker også at tilgodese erhvervslivet. Derfor sænkes priserne for lastbiler og busser med 10 pct. Der sker også en forbedring af BroBizz erhvervsrabatten til personbiler fra 5 til 10 pct.

De nye priser ventes at træde i kraft omkring 1. marts 2005. Af tekniske grunde vil de nye rabatter først kunne træde i kraft omkring 1. maj 2005.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at transporten med jernbane også skal tilgodeses, når der sker forbedringer for vejtrafikken. Derfor sænkes afgifterne for godstransporten med 10 pct. - det samme som taksterne for lastbiler.

De afgifter, som DSB betaler for at køre over Storebælt, sænkes med 20 pct., svarende til reduktionen af personbilstaksterne.

Endelig vil udgifterne til udskiftninger af jernbanetekniske anlæg m.v. på Storebæltsforbindelsen fremover blive betalt af A/S Storebælt. I dag skal Banedanmark afholde disse udgifter. Det betyder, at jernbanetransporten fremover ikke bliver belastet af sådanne omkostninger.

Med de nye tiltag vil der fortsat være en sund økonomi i Storebæltsforbindelsen, og tilbagebetalingen af gælden vil fortsætte. Det skønnes, at forbindelsen vil være tilbagebetalt 33 år efter åbningen. Det er 8 år senere end med de nuværende takster.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB
09:13 Aktier/åbning: Revanche til C25 efter svær ugestart
09:02 Genmab-aktien rummer potentiale på 40 pct. ifølge Handelsbanken
08:53 Obligationer/åbning: Spinkel rentestigning i vente på amerikanske nøgletal
08:36 Alm. Brand får genoptaget dækningen med "køb" hos Carnegie
08:13 Bank of Japan overvejer renteløft i næste uge