Regler om domænesager måske forældet
Debatten om Orango.dk og Nets.dk har sat fornyet gang i diskussionen om god domæne-skik. Så mange af gæsterne havde sikkert de kontroversielle domænesager i baghovedet, da der i dag var Interdagen 2010.En ny konference, som Dansk Internet Forum (DIFO) vil gøre til en fast tradition. Et uundgåeligt punkt på dagsordenen var, om de fem år gamle regler om god domænenavnsskik skal ændres. Bemærkningerne om god domænenavnsskik er klagenævnets instrument til at afgøre domænetvister.
Det skriver ComON.
Et forslag var, at Klagenævnet for Domænenavne skal have beføjelser til at tildele erstatning ved overdragelse af et domænenavn. Hvis en person af klagenævnet bliver pålagt at afgive sit domæne, så skal den nye ejer betale en erstatning.
I sagen om Orango.dk tabte den oprindelige ejer sin sag i klagenævnet, fordi han primært brugte domænet til email.
Derfor foreslog paneldeltagerne, at man indførte et nyt begreb: ”ibrugtagningsfrist”. Det ville betyde, at man for eksempel får 12 måneder til at knytte noget synligt indhold til et domæne. På den måde vil privatpersoner stå stærkere, når de bliver trukket i klagenævnet.