Rekordhøj andel af boliger solgt efter halvt år på markedet

Udgivet den 22-10-2021  |  kl. 06:00  |  

Villa. Foto: Boligsiden

Der har været tryk på kedlerne på boligmarkedet i år, og særligt i første halvdel af 2021 blev der handlet rigtig meget. Det kan aflæses meget tydeligt i salget af de boliger, der blev sat til salg i første kvartal.

For her et halvt år efter afslutningen på første kvartal er godt tre ud af fire boliger solgt. Det er en markant større andel end normalt.

"Der er solgt langt flere boliger i år end tidligere, salgstiden er raslet ned siden foråret 2020, og udbuddet har været historisk lavt. Derfor har de sælgere, der har sat til salg i starten af 2021, også haft markant højere chance for at få solgt end tidligere, og mange har tilmed haft gode chancer for at få et hurtigt salg. Det viser de her tal helt tydeligt," siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Rekordhøjt for alle boligtyper

Andelen af boliger der blev sat til salg i første kvartal og solgt igen i løbet af seks måneder er rekordhøj for alle tre boligtyper villaer og rækkehuse (73 procent), ejerlejligheder (84 procent) og sommerhuse (75 procent).

Det er dog særligt for huse, at andelen er stukket af, idet den i årene 2018-2020 lå på mellem 52 og 59 procent, og nu altså er steget til 73 procent.

"Salget af lejligheder og sommerhuse faldt hen over sommeren og er nu på niveau med tiden før corona, mens hussalget fortsat er en del højere end dengang. Andelen af hurtige hussalg er derfor steget meget. Den er dog stadig lavere end på lejligheder og sommerhuse, fordi efterspørgslen har været væsentligt højere end udbuddet, og fordi der derfor er taget en stor luns af lejlighederne og sommerhusene til salg," siger Kasper Fredløv Sonberg.

Andel af boliger sat til salg i første kvartal, der er solgt efter seks måneder:

Boligtype 2018 2019 2020 2021
Villaer og rækkehuse 53% 52% 59% 73%
Ejerlejligheder 72% 67% 73% 84%
Sommerhuse 37% 43% 69% 75%
I alt 55% 54% 63% 76%

(Kilde: Boligsiden)

The post Rekordhøj andel af boliger solgt efter halvt år på markedet first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal