Rentefald: Banker snyder kunderne
Mens Nationalbankens rente er styrtdykket, har mindst seks banker ikke sænket renten på kundernes lån siden januar 2009. Det skriver Politikken.
Trods en lavere rente til landets banker, oplever mange kunder fortsat høje renter på deres udlån. En undersøgelse foretaget af Mybanker til Politikken, viser at en række banker kun har sænket renten på kundernes lån marginalt det seneste år, mens mindst seks banker opkræver i dag højere renter eller nøjagtig den samme rente på kundernes lån som i januar 2009.
- Med alle de tab og hensættelser, der er nu, er vi nødt til at se på, hvor vi kan tjene vores penge, og der er renten en af de ting, man kan bruge, siger filialdirektør Hanne Lejbach fra Skælskør Bank til avisen, hvor renten på f.eks billån er den samme som for et år siden.
Til sammenligning er Nationalbankens diskontorente faldet fra 3,50 til 0,75 pct. i samme periode.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›