Renten i Storbritannien i højeste niveau i 15 år efter rentestigning

Udgivet den 03-08-2023  |  kl. 13:22  |  

Bank of England har - helt som ventet - sat renten op torsdag eftermiddag. Det er det 14. rentemøde i streg, at renten får et nøk op - og renten ligger nu i det højeste niveau i 15 år.

Det var ikke en enig centralbankkomité, der stod bag rentebeslutningen. Seks stemte for et renteplus på de 25 basispint, to var for en rentestigning på 50 basispoint, mens et medlem ville holde renten uændret.

Renten sættes op med 25 basispoint til 5,25 pct., hvilket var helt som ventet. 61 estimater indsamlet af Bloomberg News pegede på et renteløft og det på mindst 25 basispoint. 16 ventede endda et løft på det dobbelte.

Trods de mange renteforhøjelser siden december 2021, er prispresset i Storbritannien stadig blandt de højeste i den vestlige verden.

- Den kontinuerlige række af nu i alt 14 renteforhøjelser viser, at Bank of England kæmper en hård kamp for at få inflationen under kontrol. Kigger vi dybt i de økonomiske indikatorer, så er der ingen tvivl om at inflationspresset fortsat er faretruende højt i den britiske økonomi. Arbejdsløsheden er udpræget lav og lønpresset er både højt og tiltagende. Dertil er der endnu ikke afgørende tegn på at inflationen har toppet i den indenlandske servicesektor, påpeger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han mener ikke, at renten i Storbritannien endnu har set sin top.

- Ser vi fremad hen over efteråret, så er der da også lagt i kakkelovnen til yderligere rentestigninger fra Bank of England. Som tingene ser ud nu, så kan der vente yderligere cirka 0,5-0,75 pct.point i rentestigninger fra Bank of England inden årsskiftet. Det er historisk og viser med al tydelighed, at Storbritannien kæmper en hård kamp med en inflation, der risikerer at løbe løbsk, påpeger cheføkonomen.

Den britiske inflationen var på 7,9 pct. i juni. Kerneinflationen aftog i juni til 6,9 pct. efter toppen på 7,1 pct. måneden før.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI, siger, at inflationen i juni endte i sit laveste niveau i 15 måneder, men han påpeger, at presset fra priserne fortsat er alt for højt:

- Kerneinflationen nåede i maj det højeste niveau i mere end 30 år. Der var en marginal forbedring i juni, men kerneinflationen skal meget længere ned før Bank of England er helt tilfredse, siger Allan Sørensen.

- De mange rentestigninger sætter sine tydelige spor i britisk økonomi. Briterne har stort set ikke haft fremgang i økonomien over det seneste år, og de er fortsat ikke tilbage på samme niveau som før corona, siger DI's cheføkonom.

Det britiske aktieindeks FTSE 250 er gået i plus efter rentemeddelelsen og stiger 0,3 pct.

Op til rentemeddelelsen blev pund svækket fra niveau på 1,2715 dollar per pund torsdag morgen til 1,2620 dollar inden meddelelsen. Omkring klokken 13.15 skal der 1,2670 dollar til et pund.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder