Repræsentanternes Hus godkender hjælp til Fannie og Freddie

Udgivet den 24-07-2008  |  kl. 07:04  |  

De to amerikanske realkredit-giganter Fannie Mae og Freddie Mac steg onsdag yderligere i den amerikanske aktiehandel, efter at den amerikanske finansminister Henry Paulson endnu engang understregede den amerikanske regerings ønske om at støtte de to finansielle institutioner.

Ydermere vedtog Repræsentanternes Hus onsdag aften forslaget fra Bush-administrationen, der skal hjælpe selskaberne. Senere på ugen skal forslaget igennem Senatet.

Dermed ser de to kæmper ud til at være tættere på, at lovgiverne i Washington når frem til enighed om et sikkerhedsnet for de to selskaberne.

Aktierne i de to selskaber steg i den officielle handel - og inden meddelelsen fra Repræsentanternes Hus - med ca. 10 pct., hvilket var med til at drive finans-aktierne op.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder