Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab

Udgivet den 11-03-2025  |  kl. 16:12  |  

Der er ingen plads til fejl, når den tyske våbenproducent Rheinmetall onsdag aflægger regnskab for 2024.

Aktien har mere end tidoblet sin værdi, siden krigen brød ud i Ukraine, og derfor er der meget at leve op til - særligt de hos de mere kortsigtede investorer.

Det vurderer Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg hos Danske Bank.

- Begrebet "travel and arrive" beskriver, hvordan en aktie kan stige frem mod en begivenhed, og hvis der ikke er tilstrækkeligt momentum efter - i dette tilfælde regnskabet - kan aktien blive udsat for frasalg fra kortsigtede investorer. I det nuværende marked, hvor investorer er nervøse, er risikoen derfor, at aktien kan falde og trække andre forsvarsaktier med sig ned, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen.

Ifølge estimater fra Bloomberg venter analytikerne et overskud i fjerde kvartal på 575,75 mio. euro mod 135 mio. euro kvartalet inden. Driftsresultatet (EBIT) ventes at vokse til 761,8 mio. euro fra 270 mio. euro i tredje kvartal.

STORE STIGNINGER I FORSVARSINDUSTRIEN

Dagen inden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022 blev en aktie i Rheinmetall handlet lige omkring 100 euro.

Tirsdag eftermiddag koster en aktie 1146 euro.

Rheinmetall er ikke alene om at have lukreret på den større fokus på forsvar og lovning om massive investeringer i europæisk oprustning.

Også svenske Saab har tidoblet sin markedsværdi siden krigen brød ud, mens aktien i italienske Leonardo er cirka fem gange så meget værd som for tre år siden. Britiske BAE Systems er steget mere end 160 pct., og franske Thales er steget cirka 180 pct. i perioden.

Leonardo, der blandt andet er med til at producere kampflyet Eurofighter, har tirsdag opjusteret forventningerne til omsætningen og overskuddet i 2025.

Selskabet lægger cirka 1 mia. euro oven i sine tidligere forventninger til omsætningen og venter nu i alt 18,6 mia. euro på toplinjen. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger ventes nu at lande på 1,66 mia. euro. Til sammenligning ventes analytikerne ifølge Bloomberg et driftsresultat i 2025 på 1,57 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Europa❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj