RIAS A/S opkøber ejendom til mulig ekspansion

Udgivet den 13-08-1998  |  kl. 10:18  |  

København--13. august--NetPosten--Ifølge en meddelelse til Københavns Fondsbørs har RIAS A/S den 12. august 1998 indgået aftale om køb af en del af naboejendommen Nymarken, Roskilde Jorder, parcel nr. 2, Industrivej 7, 4000 Roskilde.

Sælger er PMN Industri A/S, Industrivej 6, 4000 Roskilde. Købesummen ønskes ikke oplyst.

Den købte ejendom, der har et grundareal på ca. 2800 kvm., et bebygget areal på 1158 kvm. og et samlet etageareal på 1649 kvm., vil snarest blive sammatrikuleret med RIAS øvrige ejendom på Industrivej i Roskilde.

Ifølge pressemeddelelsen er det strategiske overvejelser om at sikre RIAS fremtidige muligheder for at ekspandere på adressen i Roskilde, som har motiveret selskabet til køb af ejendommen. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk