Riksbanken fastholder renten: Lufter mulighed for sænkning i maj eller juni

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 09:42  |  

Den svenske centralbank, Riksbanken, har onsdag fastholdt sin rente på 4,0 pct. Samtidig har den dog åbnet døren på klem for en rentesænkning i maj eller juni.

Det oplyser Riksbanken i sin rentemeddelelse.

Fastholdelsen af renten var da også helt som ventet af økonomerne ifølge Bloomberg News.

- Inflationen er stadig på vej mod at stabilisere sig ved målet, men inflationspresset er stadig i nogen grad forhøjet. Styrelsesrådet har derfor valgt at fastholde renten uændret på 4 pct., skriver Riksbanken.

- Det er sandsynligt, at renten kan blive skåret i maj eller juni, hvis inflationsudsigterne forbliver favorable, tilføjer centralbanken dog.

Riksbanken har i samme forbindelse revideret sine forventninger til inflationen, væksten og ikke mindst renten i år og frem til og med første kvartal af 2027.

I 2024 ventes nu en inflation på 3,5 pct. mod tidligere 4,4 pct., mens der nu også ventes en BNP-vækst på 0,3 pct. Her var tidligere ventet en tilbagegang på 0,2 pct.

Imens ventes renten nu med årets udgang at være 3,8 pct. mod tidligere 4,1 pct., hvilket afspejler en forventning om en enkelt sænkning i årets løb.

Desuden venter Riksbanken en inflation på 1,5 pct. i 2025, og at den vil stabilisere sig omkring 2 pct. i første kvartal af 2027.

Den svenske kr. svækkes efter rentemeddelelsen til 0,64913 danske kr. fra 0,65018 kr. kort forinden og 0,6512 kr. tirsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Sverige❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal