Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 08:19  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk kan se den schweiziske konkurrent Roche levere opløftende forsøgsdata for sin dual GLP-1/GIP CT-388, der i et fase 1 studie har vist signifikant vægttab hos raske voksne med fedme sammenlignet med placebo.

Det opnåede vægttab var klinisk meningsfuldt med et gennemsnitligt placebojusteret vægttab på 18,8 pct., skriver Roche i en meddelelse torsdag morgen.

I uge 24 opnåede 100 pct. af de behandlede deltagere et vægttab på mere end 5 pct., 85 pct. opnåede mere end 10 pct., 70 pct. opnåede mere end 15 pct., og 45 pct. nåede et vægttab på mere end 20 pct.

- Resultaterne er meget opmuntrende for yderligere udvikling af CT-388 til både fedme og type 2-diabetes og understreger dets potentiale til at blive en af de bedste behandlinger med holdbart vægttab og glukosekontrol, udtaler medicinal- og udviklingschef Levi Garraway.

CT-388, der ligesom Novo Nordisks Ozempic injiceres én gang ugentligt, fik Roche med i sin portefølje tidligere på året med det 2,7 mia. dollar store opkøb af Carmot Theraputics.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder