Rockwool-aktiens store stigning giver god anledning til at sælge vurderer Danske Bank
Aktien i stenuldproducenten Rockwool er braget i vejret de sidste to dage på nyheden om, at Tyskland vil til at investere massivt i infrastrukturen.
Men aktiestigningen er måske lige i overkanten, i forhold til hvor meget Tyskland fylder i Rockwools samlede omsætning, og det kan derfor være en god anledning til at sælge.
- Rockwools aktiekurs er steget med 18 pct. på baggrund af tyske planer om at etablere en infrastrukturfond på 500 mia. euro. Da Tyskland udgør 10-15 pct. af koncernens omsætning, finder vi det noget overdrevet og en god mulighed for at tage profit, skriver Danske Bank i en analyse.
Her bliver anbefalingen sænket til "hold" fra tidligere "køb". Omvendt skrues kursmålet op til 3350 kr. fra 3150 kr.
Rockwool steg onsdag og torsdag med henholdsvis 11,2 og 6,1 pct.
Fredag falder aktien dog en smule tilbage og åbner med et fald på 1,8 pct. til 3156 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Downgrade❯ Research❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›