Rockwool/Handelsbanken: Sænker anbefaling til "hold" fra "køb"

Udgivet den 26-05-2020  |  kl. 07:08  |  

Handelsbanken sænker anbefalingen af aktien i isoleringskoncernen Rockwool til "hold" fra "køb", men løfter kursmålet til 1850 kr. fra 1700 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Inden for de seneste fire måneder har Handelsbanken ifølge Bloomberg News anbefalet "køb" af Rockwool-aktien to gange og "hold" en gang.

Mandag steg isoleringsaktien 8,1 pct. til 1836 kr. Ifølge ABG Sundal Colliers aktieanalytiker Laurits Louis Kjærgaard kunne det store kurshop kædes sammen med, at der i sidste uge blev lækket detaljer fra EU's store corona-genopretningsplan.

En del af den plan indebærer, at der kommer til at falde store investeringer til renoveringer af boliger.

- Det er rimelig velflaget, at EU-Kommissionen er i gang med et nyt initiativ i forbindelse med hjælpepakker til Covid-19 til de fattigere EU-lande. Der kan vi se, at isolering af boliger har været en af de store kæpheste i forhold til at holde gang i den europæiske økonomi. Det var meningen, at det skulle være meldt ud på onsdag, men dokumenterne blev lækket, så jeg tænker, det er det, markedet reagerer på, sagde Laurits Louis Kjærgaard mandag til Ritzau Finans.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder