Råvarer: Oliepriserne stiger efter lavere end ventet stigning i de amerikanske olielagre

Udgivet den 07-02-2024  |  kl. 07:13  |  

Oliepriserne stiger mandag morgen, efter at de amerikanske olielagre voksede mindre end ventet i sidste uge. Samtidig er forventningerne til væksten i det amerikanske olieudbud blevet sænket, hvilket er med til at mindske bekymringerne om et potentielt overudbud.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 78,70 dollar mod 78,33 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 73,48 dollar mod 73,08 dollar tirsdag eftermiddag.

Tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute, API, viser, at de amerikanske olielagre steg med 670.000 tønder i sidste uge. Det er en del under analytikernes forventninger, der lød på en stigning på hele 1,9 mio. tønder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Senere onsdag offentliggør det amerikanske energiministerium, EIA, den officielle opgørelse af landets olielagre.

EIA meddelte tirsdag, at man har sænket deres forventninger til væksten i det amerikanske indenlandske olieudbud i 2024 med 120.000 tønder per dag til 170.000 tønder per dag. Det er markant lavere end sidste års stigning i udbuddet, der endte på 1,02 mio. tønder per dag.

Det amerikanske energiministerium venter derudover, at landets olieproduktion ikke vil nå over rekorden i december 2023 på 13,3 mio. tønder om dagen før februar 2025, lyder det ifølge Reuters.

Samtidig arbejder forhandlere fra USA, Qatar og Egypten på et diplomatisk skub for at få Israel og Hamas til at indgå en våbenhvile i Gaza, efter at den palæstinensiske gruppe reagerede positivt på et forslag om en længere pause i kampene og frigivelse af gidsler.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2033,63 dollar mod 2036,34 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer