Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 07:08  |  

Oliepriserne fortsatte med at stige tirsdag morgen, da markedet bekymrer sig om den amerikanske produktion i kølvandet på orkanen Francine og forventninger om lavere amerikanske råolielagre. Udsigten til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker renten i denne uge, er med til at støtte oliepriserne.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 73,07 dollar mod 72,78 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,58 dollar mod 70,03 dollar mandag eftermiddag.

Orkanen Francines fortsatte påvirkning på olieproduktionen i den amerikanske del af Den Mexicanske Golf opvejede bekymringer om den stadig svage kinesiske efterspørgsel forud for den amerikanske centralbanks beslutning om en rentesænkning i denne uge. Mere end 12 pct. af råolieproduktionen og 16 pct. af naturgasproduktionen i området var ude af drift mandag.

Markedsstemningen er i høj grad præget af rentemødet i Federal Reserve, der afsluttes i morgen, onsdag. Udsigten til en større rentenedsættelse på 0,5 pct.point, blev forstærket i går. En lavere rente vil reducere låneomkostningerne og kan løfte olieefterspørgslen ved at understøtte den økonomiske vækst.

Investorerne holder også høje med de amerikanske råolielagre, som sandsynligvis faldt med omkring 200.000 tønder i ugen frem til den 13. september, viser en Reuters-undersøgelse. De ugentlige API-lagertal offentliggøres tirsdag aften.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2578,16 dollar mod 2580,26 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg