Så meget sparer du på huskøbet i nabokommunen

Udgivet den 19-10-2017  |  kl. 06:00  |  

Villa (Foto: David Buchmann)Beliggenhed er som bekendt alting, men økonomi er for de fleste afgørende for, hvor vi rent faktisk ender med at bo. Ligesom pengene på kontoen også bliver udslagsgivende for, om vi har råd til at købe bil og tage på ferie.

Drømmer du om mere økonomisk frihed, kan der være betragtelige summer at spare på huskøbet, hvis du blot rykker over på den anden side af kommunegrænsen. Den største besparelse findes mellem Esbjerg og Tønder, hvor forskellen lyder på 54,4 procent. I mere håndgribelige tal lyder gennemsnitsprisen på en enkelt kvadratmeter hus i Esbjerg på 12.826 kroner, mens det tilsvarende beløb i Tønder er 5.852 kroner.

Der er ligeledes store besparelse at hente mellem flere nabokommuner til flere af landets største byer som Aarhus, Aalborg og Odense.

"For at finde de besparelser, der virkelig kan mærkes, skal vi helt naturligt rette fokus mod de områder, hvor huspriserne er høje og derfra finde skellet til de billigere områder. Hvor København har en mere glidende overgang i priserne - særligt mod nord - fordi omegnskommuner til hovedstaden også er dyre, er oplandet langt mindre i de øvrige store byer. Og det skaber nogle ekstreme prisforskelle," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

En afgørende faktor

Det gælder for eksempel Aarhus, hvor der i alle fire nabokommuner - Favrskov, Odder, Skanderborg og Syddjurs- er besparelser på mellem 33,4 og 52,5 procent, hvis en huskøber rykker ud på den anden side af kommunegrænsen. Lignende forhold gør sig gældende i Odense og Aalborg.

"I en tid hvor huspriserne i de mest populære dele af landet ligger på et højt niveau, er det som kommende huskøber værd at tage prisforskellene med i sine overvejelser. Især hvis man har øje på et hus i udkanten af en kommune. Det er klart, at nærheden til byen for mange ikke kan opgøres i kroner og ører, ligesom transporttiden vil øges, hvis du arbejder i byen, men der er unægtelig tale om en faktor, der kan påvirke dagligdagsøkonomien for mange familier. Måske kan besparelsen endda give plads i budgettet til bil nummer to," siger Birgit Daetz.

Danmarks dyreste kommune

Selvom de mest markante forskelle findes uden for hovedstadsområdet, er der også penge at spare mellem flere af nabokommunerne i Region Hovedstaden. Flytter du fra Københavns Kommune til Herlev, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby er der besparelser på mellem 27,9 og 33,2 procent.

Og krydser man skellet mellem Danmarks dyreste kommune, Gentofte, og nabokommunen mod syd, Gladsaxe, kan en boligkøber hente hele 34,8 procent, svarende til en forskel i den gennemsnitlige kvadratmeterpris på 18.461 kroner.

"Det interessante ved opgørelsen er, at der for mange menneskers vedkommende er tale om opnåelige besparelser, fordi vi i flere nabokommuners tilfælde taler om relativt korte afstande. Som etableret boligejer rykker man naturligvis ikke teltpælene op, fordi man kan spare 25 procent, men nye, unge huskøbere kan virkelig drage fordel af geografisk fleksibilitet," siger Birgit Daetz.

Top 10: Største besparelse ved at flytte til nabokommunen

Fra Til Forskel i procent
Esbjerg Tønder -54,4 %
Aalborg Vesthimmerlands -53,7 %
Aarhus Favrskov -52,5 %
Aarhus Syddjurs -50,3 %
Aalborg Jammerbugt -47,9 %
Aarhus Odder -47,4 %
Odense Assens -46,6 %
Odense Nordfyns -45,9 %
Aalborg Brønderslev -45,7 %
Holstebro Lemvig -45,5 %

(Opgørelsen er baseret på udbudspriser pr. 11. oktober 2017. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal