Salg af Codan aflyses måske

Udgivet den 10-08-2004  |  kl. 09:14  |  

Berlingske Tidende erfarer, at fire selskaber forgæves har lagt bud ind på Codan via investmentbanken JP Morgan. Buddene er for lave, og derfor overvejer den engelske ejer nu helt at droppe planerne om at frasælge Codan, skriver avisen.

Døren er dog ikke helt lukket, men skal Codan sælges, kræver det, at køberne kommer tilbage med forhøjede bud. Og det er tvivlsomt, om det sker. De fire bydere er If, Gjensidige, Nordic Capital og tyske Talanx.

Udgivet af: NPinvestordk