Salg af FLS Aerospace i slutfase

Udgivet den 10-10-2003  |  kl. 09:11  |  

Salget af FLS Aerospace er gået ind i slutfasen. En færdig aftale kan være på plads om kort tid. Schweiziske SR Technics anses som den sandsynlige køber af FLS kriseramte division. Men et amerikansk konsortium er endnu ikke helt afskrevet af FLS, erfarer Børsen.

FLS har forhandlet med to mulige købere i flere måneder. Drøftelserne har bølget frem og tilbage. SR Technics havde frem til september eksklusivitet i drøftelserne, men nåede ikke i mål med en brugbar aftale.

Branchekendere vurderer, at FLS' drøftelser med det amerikanske konsortium kan være et strategisk træk for at presse SR Technics.

Udgivet af: NPinvestordk