Samarbejdsaftale med Erhvervsstyrelsen omkring Virk.dk

Udgivet den 22-12-2016  |  kl. 11:49  |  

cBrain har indgået en samarbejdsaftale med Erhvervsstyrelsen med henblik på at integrere F2 med Virk's såkaldte blanketmotor. Blanketmotor anvendes som grundlag for den offentlige virksomhedsportal Virk.dk.

Ved at kombinere blanketmotoren med F2 sags- og procesunderstøttelse, tilbydes de styrelser og institutioner, som bruger Virk.dk til indberetning fra virksomheder, hermed en ny måde at understøtte og optimere sagsbehandlingen digitalt hele vejen fra selvbetjening til sagsafslutning.

Det er endvidere aftalt, at cBrain skal levere en digital understøttelse til brug for Erhvervsstyrelsens sagsbehandling af eksportansøgninger. Eksportansøgninger indberettes via Virk.dk, og hermed vil den nye integration blive demonstreret i praksis. 

 

Per Tejs Knudsen, CEO

Udgivet af: NPinvestordk