Samsung går frem efter regnskab og fremskridt i samarbejde med Nvidia
Sydkoreas suverænt største selskab, elektronikgiganten Samsung, gør fremskridt i leveringen af hukommelseschips til brug inden for kunstig intelligens til Nvidia.
Det oplyser selskabets ledelse i forbindelse med offentliggørelsen af sit regnskab for tredje kvartal.
Meldingen er tiltrængt nyt for investorerne, der har frygtet, at konkurrenten SK Hynix ville bevare sit forspring på området.
Ledelsen i Samsung har over for en analytikere oplyst, at elektronikgiganten har gjort "meningsfulde" fremskridt i samarbejdet med en stor kunde. Her refereres ifølge Bloomberg News til Nvidia.
Samsung venter nu at sælge sin mest indbringende hukommelseschip, HBM3E, i fjerde kvartal, oplyser direktør for hukommelsesforretningen Jaejune Kim.
Den sydkoreanske gigant er kommet sent med på bølgen, når det kommer til chips til brug i kunstig intelligens. Det har givet plads til landefællen SK Hynix og amerikanske Micron til at tage markedsandele.
- Nøglespørgsmålet er, om Samsung vil være i stand til at sikre en betydningsfuld markedsandel fra Nvidia, selv hvis selskabet bliver endnu en leverandør efter SK Hynix, siger analytiker Greg Roh fra Hyundai Motor Securities ifølge Bloomberg News.
- Vi må vente og se.
Samsung slog i tredje kvartal forventningerne til bundlinjen trods et voldsomt efterslæb i chipforretningen.
I chipforretningen solgte Samsung for 29.270 mia. won mod ventet 30.530 mia. won ifølge analytikere adspurgt af Bloomberg News. Indtjeningen i divisionen endte på 3860 mia. won, men her var ventet 6660 mia. won.
På bundlinjen stod dog 9780 mia. won, svarende til 48,76 mia. kr. Konsensus lød på 9140 mia. won.
Aktien i Samsung stiger torsdag 1,0 pct. til 59.700 won på børsen i Seoul, hvor SK Hynix samtidig dratter 3,6 pct. til 188.000 won.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›