SAS-datter flyver med halvtomme fly

Udgivet den 18-07-2008  |  kl. 08:15  |  

Det delvis ejede SAS-selskab, British Midland, vil også til næste vinter flyve med halvtomme fly ud af London-lufthavnen Heathrow. Det gør man for at beholde de værdifulde starttider, som er svære at få fingre i, i den travle lufthavn. Det skriver rejsenyhedsmagasinet Take Off.

Starttiderne er simpelthen så meget værd, at man er klar til at trodse skyhøje brændstofpriser.

Miljøfolk kalder spøgelsesflyvningerne miljømæssig vandalisme, men ifølge brancheeksperter er selskabet ikke det eneste, der flyver med halvfulde fly ud af Heathrow.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk