SAS-koncernen øger sin ejerandel i Spanair
SAS koncernen har indgået aftale med Spanairs anden storaktionær, Teinver S.A., som indebærer, at SAS koncernen vil øge ejerandelen i Spanair S.A. fra 73,9 procent til 94,9 procent til en pris på 73,5 mio. euro.
Prisen er baseret på samme vurdering af Spanair, som da SAS koncernen erhvervede majoriteten i Spanair i 2002. De resterande 5,1 procent beholdes indtil videre af Teinver, som dog har mulighed for at sælge sine resterende aktier i Spanair til SAS. SAS koncernen har også en ret til at erhverve Teinvers resterende aktier i Spanair på samme vilkår som
Teinver kan sælge aktierne til SAS koncernen.
Gennem aftalen sikrer SAS koncernen sin investering i Spanair og følger sin strategi om at opnå fuldt ejerskab i selskabet.