SAS/HSBC: Barberer både anbefaling og kursmål forud for regnskab

Udgivet den 23-05-2019  |  kl. 10:02  |  

Frem mod SAS' halvårsregnskab har HSBC sænket både anbefaling og kursmål for aktien i det skandinaviske luftfartsselskab.

Det skriver det svenske nyhedsbureau Direkt, som fortsætter med at nævne, at HSBC ser en mulighed for, at SAS' andet kvartal kan komme til at vise sig tabsgivende belastet af omkostninger i forbindelse med strejkende piloter.

- Ved præsentationen af regnskabet forventer vi, at man vil vende aftalen med piloterne, og hvordan den vil kunne påvirke de årlige personaleomkostninger og indtjeningen, skriver HSBC i en analyse ifølge Direkt.

Pilotstrejken, der varede fra slutningen af april til starten af maj, gav SAS en engangsomkostning som følge af aflyste afgange, og HSBC estimerer, at SAS i andet kvartal samlet vil have tabt 758 mio. svenske kr. - eller 527 mio. danske kr. - før skat.

Desuden regner HSBC med, at SAS vil begynde at indregne de omkostninger, som følger med piloternes højere løn, og hvordan de kommer til at påvirke fremtidige resultater.

Endelig noterer HSBC også, at SAS er negativt påvirket af den svage svenske kr. i forhold til den amerikanske dollar.

- Vi ser ingen katalysator for aktien i den nærmeste fremtid. De fleste nyheder kan ventes at blive negative, skriver HSBC i sin analyse ifølge Direkt.

HSBC sænker anbefalingen af SAS-aktien til "hold" mod før "køb" og sætter derudover kursmålet ned til 11,12 kr. fra tidligere 18,56 kr.

Med sit nye kursmål ser HSBC et beskedent stigningspotentiale for SAS-aktien, der torsdag koster 10,27 kr. Det svarer til, at banken regner med en stigning på 8 pct. set henover de næste 12 måneder.

Indeværende år har langtfra været nogen dans på roser for SAS-aktien, som siden årsskiftet er faldet med lidt over 30 pct.

SAS afleverer regnskab for andet kvartal og derved første halvår tirsdag 28. maj.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering