Schouw & Co. opjusterer forventningerne (opd.)

Udgivet den 08-11-2012  |  kl. 11:17  |  

Schouw & Co., som har en betydelig aktiepost i Vestas, har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor forventningerne til indtjeningen opjusteres efter BioMar og Martin hæver forventningerne.

Schouws omsætning steg 3 pct. i tredje kvartal til 3,844 mia. kr. Driftsindtjeningen (EBIT) blev løftet med 25 pct. til 331 mio. kr. Værdireguleringer af finansielle investeringer påvirkede positivt med 50 mio. kr. Resultatet før skat viste en fremgang til 356,5 mio. kr. fra 71 mio. kr. for tredje kvartal 2011.

Omsætningsfremgangen bygger på positive bidrag fra alle virksomhederne og med største bidrag fra Fibertex Personal Care og Martin. Alle koncernens virksomheder har også bidraget positivt til EBIT-fremgangen med de største bidrag fra henholdsvis BioMar, Martin og Fibertex Personal Care.

For de enkelte virksomheder gælder det, at BioMar og Martin hæver forventningen til årets resultat af primær drift ud over de tidligere meddelte forventninger, mens alle koncernens øvrige virksomheder forventes at realisere et resultat inden for de tidligere meddelte intervaller.

Sammenfattende forventer Schouw & Co. således uændret at realisere en konsolideret omsætning i 2012 på godt 13 mia. kr., mens forventningen til resultatet af primær drift øges fra det tidligere forventede EBIT i intervallet 720-800 mio. kr. til et EBIT i intervallet 760-840 mio. kr. Inden for dette nye interval vurderes det for øjeblikket som mest sandsynligt, at resultatet vil blive i størrelsesordenen 800-820 mio. kr.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start