Schweizisk Genmab-partner opjusterer efter overbevisende kvartal

Udgivet den 18-07-2023  |  kl. 07:54  |  

Schweiziske Novartis har tirsdag opjusteret sine forventninger til 2023 efter et noget bedre andet kvartal end ventet.

Samtidig har Genmab-partneren annonceret et aktietilbagekøbsprogram på 15 mia. dollar og tillige fået godkendt en udskilning af datterselskabet Sandoz.

I 2023 venter Novartis nu høj encifret vækst i omsætningen mod en tidligere forventning om en midt encifret vækst. Det justerede driftsresultat for koncernen ventes dertil at vokse med en lav tocifret procentsats. Her var tidligere ventet en høj encifret vækst.

- Fremgangen var bredt baseret på tværs af behandlingsområder og geografiske nøgleområder, siger topchef Vas Narasimhan i regnskabet.

- Vores vækstdrivere og store pipeline fortsætter med at forvisse om vores mellemlange vækstprognose, tilføjer han.

Novartis omsatte i andet kvartal for 13,62 mia. dollar, hvor konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg News var 13,28 mia. dollar.

Fremgangen i omsætningen var bredt funderet på tværs af Novartis' behandlingsmidler. Salget af Kesimpta steg blandt andet 105 pct. på årsbasis til 489 mio. dollar, hvor der af analytikerne var ventet 421,1 mio. dollar.

Kesimpta til behandling af multipel sklerose er baseret på Genmabs virkemiddel Ofatumumab, og Genmab modtager 10 pct. af salget i royalties.

Det justerede resultat per aktie landede i kvartalet på 1,83 dollar mod anslåede 1,70 dollar.

Dertil løb det justerede driftsoverskud op i 4,67 mia. dollar mod ventet 4,43 mia. dollar., og på bundlinjen stod et justeret overskud på 3,81 mia. dollar. Her var ventet 3,55 mia. dollar.

SPIN-OFF GODKENDT

Novartis oplyser endvidere i sit regnskab, at bestyrelsen i selskabet enstemmigt har sagt ja til at udskille datterselskabet Sandoz med henblik på en børsnotering på SIX Swiss Exchange og en amerikansk ADR-notering.

Forslaget om udskillelsen vil blive bragt for Novartis' aktionærer ved en ekstraordinær generalforsamling 15. september og ventes iværksat i løbet af fjerde kvartal i år.

Novartis har oven i lanceret et aktietilbagekøbsprogram på 15 mia. dollar. Programmet ventes gennemført inden slutningen af 2025.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag