Se boligmarkedets bedste tilbud på store shoppedag

Udgivet den 27-11-2020  |  kl. 06:00  |  

Er du på boligjagt og vil du gøre en god handel på black friday? Så har Boligsiden her samlet husene med de største prisfald. Foto: Pixabay.

Naturskønne omgivelser, almindeligt parcelhus eller store gør-det-selv-projekter. Der er noget for enhver smag, når vi læser nærmere i boligmarkedets fiktive tilbudsavis.

Her på store shoppedag har vi på Boligsiden set nærmere på nogle af de huse, der er sat mest ned i pris. Og er man på jagt efter et godt boligtilbud, er det muligt at finde netop sådan et flere steder i landet.

Faktisk er der tale om tilbud, hvor der er skåret mere end halvdelen af den oprindelige udbudspris.

Spar tre fjerdedele af prisen

Vil du have fingrene i det bedste tilbud på markedet, skal du rette blikket mod Sorø Kommune. Her finder du på Stokholtsvej 64 i Fjenneslev et hus på landet, hvor du kan bo i skønne naturomgivelser. Og har du hænderne skruet rigtigt på og har mod på at renovere, kan du her gøre en god handel.

Ejendommen blev i første omgang sat til salg tilbage i juni måned til en pris på 2.995.000 kroner. I august blev prisen sænket en smule med 200.000 kroner. Men det er intet imod den rabat, som sælgeren nu tilbyder.

For i oktober blev der skåret yderligere 1,9 millioner kroner fra prisen, hvilket bringer den nuværende udbudspris ned på 695.000 kroner. Altså en samlet besparelse på 77 procent i forhold til oprindelige pris, som kan få selv det mest hårdkogte tilbudshjerte til at smelte.

Skab din egen drømmebolig

Fællestrækket for mange af boligerne med de største prisfald er netop, at du som køber har mulighed for at sætte dit helt eget præg på boligen igennem en gennemgribende renovering. Netop det scenarie gør sig også gældende for det næste hus på listen, som findes i Randers.

Halagervej 4 i det nordøstlige Randers kan du købe en villa, hvor der er mulighed for at skabe dit eget boligprojekt fra bunden. Prisen for de i alt 160 kvadratmeter er 450.000 kroner, og det er noget mindre end de 1.750.000, som huset i første omgang blev sat til salg for tilbage i december sidste år.

Med rabatten på hele 74 procent er der til gengæld mulighed for at bruge pengene på materialer og nye møbler, så du som køber kan skabe præcis den bolig, du går og drømmer om.

Kribler det allerede i fingrene for både at komme i gang med de praktiske gøremål og for at få fingrene i boligtilbuddene, så kan du se hele søgningen blandt husene med de største prisfald nederst på siden.

Få fingrene i Danmarks billigste bolig

Men nu hvor vi er i tilbudshjørnet, vil vi da heller ikke snyde dig for at få et kig på Danmarks billigste hus. Det finder du i Sindal i Nordjylland, og også her har du mulighed for at kunne brillere med dine håndværksmæssige talenter.

Huset på 55 kvadratmeter koster kun 80.000 kroner. Det er 47 procent mindre end den oprindelige udbudspris.

I salgsopstillingen bliver der da heller ikke lagt skjul på, at du skal være forberedt på at investere en vis portion knofedt, hvis du giver dig i kast med denne ejendom.

Fra ejendomsmægleren lyder det:

"Her byder vi dig ikke velkommen til dit drømmehus... Dog byder vi dig velkommen til en villa i absurd ringe stand - som efter en god omgang nedrivningsarbejde - kan blive dit."

Er du nysgerrig? Så kan du se boligen her.

Se husene med de største prisfald her:

Resultatliste

The post Se boligmarkedets bedste tilbud på store shoppedag first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark