Selskabsmeddelelse nr. 7, 2023/24

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 13:55  |  

Investeringsselskabet Luxor A/S

Salg af ejendommen Naverland 3-5, 2600 Glostrup og opjustering af basisindtjeningen

Betingelserne i aftale om salg af ejendommen Naverland 3-5, 2600 Glostrup, som selskabet indgik den 10. februar 2022, jf. meddelelse nr. 7 2021/22, er blevet opfyldt, og aftalen om salget af ejendommen er nu endelig.

Aftalen var betinget af, at der blev vedtaget en endelig og upåanket lokalplan, der opfyldte de mellem parterne aftalte kriterier for opnåelse af en bebyggelsesprocent til boligformål.

Med henvisning til meddelelse nr. 5 2023/24 kan det oplyses, at der ikke er modtaget klager indenfor den omtalte klagefrist på fire uger, jf. planbekendtgørelsen, hvorfor der nu foreligger en endelig og upåanket lokalplan, der opfylder de mellem parterne aftalte kriterier.

I delårsrapporten af 31. marts 2024 og frem til salget er ejendommen værdiansat til dagsværdi som logistikejendom understøttet af beregninger efter den afkastbaserede værdiansættelsesmodel.

Salget vil som tidligere oplyst forøge ejendommens dagsværdi med kr. 50 mio. Beløbet vil blive indregnet i resultatopgørelsen som dagsværdiregulering og indregnes således ikke i basisindtjeningen.

Den forventede basisindtjening for regnskabsåret 2023/24 justeres til niveauet kr. 40 mio. mod det tidligere forventede niveau på kr. 37 mio., primært som følge af de afledte effekter i forbindelse med salg af ejendommen.

Med venlig hilsen
Investeringsselskabet Luxor A/S

Jannik Rolf Larsen
Direktør

Vedhæftet fil

25.06.24 OMX meddelelse

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde