Shape Robotics vinder pilotprojekt i Indien
Shape Robotics går via et partnerskab med det indiske forlag PM Publishers ind på det indiske marked.
Målet med det planlagte partnerskab er at starte et pilotprojekt, der i første omgang er rettet mod 1000 indiske skoler og senere kan omfatte op til 3000 flere indiske skoler for at implementere en række produkter fra den voksende Shape Robotics-portefølje i det enorme indiske uddannelsessystem, skriver Shape Robotics mandag morgen.
Den forventede ordre fra PM Publishers ventes at have en samlet værdi på 1,3 mio. euro, og den ventes bestilt og betalt ad to omgange.
Første betaling vil finde sted, når PM Publishers formelt underskriver aftalen, og anden del i oktober eller november 2024. Muligheden for at udvide til 3000 flere skoler kan øge den samlede værdi til 3,9 mio. euro for 2025-26.
Shape Robotics meddeler også, at det sammen med den rumænske partner og nationale forhandler Altex byder på et udbud i Sibiu Kommune med en samlet værdi på 450.000 euro.
Shape Robotics forventer, at udbuddet snart bliver formelt tildelt.
Også i Sibiu Kommune vil Shape Robotics sammen med den lokale partner Data Hub deltage i et udbud som den eneste tilbudsgiver med en forventet omsætning på 2 mio. euro.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯