Shipping: Baltic Dry-indekset fortsat i laveste nivaeu siden 86
Tørlastindekset Baltic Dry falder mandag med 3,0 pct. til 590 point.
Det fremgår af data fra Bloomberg News. Dermed er indekset i det laveste niveau siden 1986.
Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over hele verden.
Baltic Dry ramte et foreløbigt højdepunkt 20. maj 2008, da indekset ramte 11.793. I 1986, et år efter at indekset blev indført, var Baltic Dry helt nede at vende i indeks 554, det laveste nogensinde.
/ritzau/FINANS
Tags: ❯