Shipping: Baltic Dry-indekset tilbage i bundrekord

Udgivet den 11-02-2015  |  kl. 14:35  |  

Det blev blot til en enkelt dag med stigning for tørlastindekset Baltic Dry, der onsdag falder 0,5 pct. til 553 point. Dermed er indkekset i sit laveste niveau nogensinde efter en stigning på 556 tirsdag. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over hele verden.

Baltic Dry ramte et foreløbigt højdepunkt 20. maj 2008, da indekset ramte 11.793.

Det laveste niveau før onsdagens bundrekord blev nået mandag den 9. februar 2015, hvor indekset faldt til 554, hvilket tangerede den hidtidige bundrekord, som blev sat tilbage i 1986.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  ❯