Silkeborg IF løfter forventningerne efter FCK's salg af Robert Skov

Udgivet den 29-07-2019  |  kl. 07:02  |  
Arkiv: Foto

Silkeborg IF får også glæde af, at FC København har solgt kantspilleren Robert Skov til den tyske bundesligaklub Hoffenheim.

En videresalgsklausul betyder nemlig, at Silkeborg IF Invest lørdag kunne opjustere sine forventninger til hele 2019.

Fodboldklubselskabet, der er noteret på børsen i København, forventer nu at kunne fremvise et overskud før skat samt eventuelle dagsværdireguleringer af investeringsejendomme i niveauet 5-10 mio. kr. for hele året. Tidligere forventede selskabet et resultat i niveauet minus 5 mio. til plus 5 mio. kr.

- Den danske klub, FC København har i dag meddelt dattervirksomheden Silkeborg IF om salg af kontraktrettigheden på Robert Skov til den tyske klub TSG 1899 Hoffenheim. FC København har endvidere oplyst, at kontrakten indeholder enkelte forbehold, som alle forventes opfyldt, skriver Silkeborg IF i en meddelelse til fondsbørsen.

I meddelelsen fremgår det, at Silkeborg IF er berettiget til at modtage en andel af transfersummen og en andel af de såkaldte solidaritetsmidler.

Parken Sport & Entertainment - der ejer FCK - opjusterede ligeledes forventningerne til resultatet før skat med 40 millioner kroner og ser nu et resultat før skat på 85-100 millioner kroner.

Robert Skov kom til FCK fra Silkeborg i januar 2018, og efter en tilvænningsperiode i den første halvsæson, bragede han for alvor igennem i sidste sæson.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder