SimCorp forhøjer aktiekapitalen efter udnyttelse af tegningsoptioner
SimCorps ledelse har udnyttet de resterende tegningsoptioner og tegnet 7.500 stk. aktier à 10 kr. til en kursværdi på 2.797.500 kr., svarende til en kurs på 373 kr. pr. aktie à 10 kr.
Det fremgår af en børsmeddelelse tirsdag.
Der er herefter ikke mulighed for at tegne flere aktier under SimCorps tegningsoptionsprogram.
De tegnede aktier udgør ca. 0,2 pct. af aktiekapitalen. Selskabets aktiekapital vil blive forhøjet med nominelt 75.000 kr., svarende til ca. 0,2 pct. af den nuværende aktiekapital. SimCorps aktiekapital udgør herefter 49.250.000 kr., svarende til 4.925.000 stk. aktier.
Tegningen er gennemført af personer, der er optaget i selskabets insiderregister. Heraf har et bestyrelsesmedlem tegnet 500 aktier, og et medlem af direktionen har tegnet 6.000 aktier.