SKAT jager penge i lufthavnen

Udgivet den 12-10-2011  |  kl. 13:40  |  

Torsdag den 13. oktober 2011 vil mere end 100 toldere og SKATS pengehunde i de tidlige morgentimer være med i en storstilet vejledningskampagne i lufthavnene i Billund, København, Ålborg og Århus. Grunden til det er blandt andet, at der indtil videre er givet bøder for over tre millioner kroner til rejsende, som ikke har fortalt, at de rejser med store kontantbeløb.

Det er ikke tilladt at have over 10.000 EURO, svarende til 75.000 danske kroner i kontanter med over grænsen uden at angive det til SKAT. Men det er der mange rejsende, der ikke ved. De kan derfor ende med at skulle betale store bøder, som kunne være undgået.

- Heldigvis overholder de fleste rejsende de gældende regler, og det er vi rigtig glade for. Vi vil dog gerne følge vores strategi om at informere og vejlede vores kunder og hermed få fat i den gruppe af rejsende, som endnu ikke kender til reglerne. Vi håber også, at kampagnen kan være medvirkende til at påvirke holdningen hos de borgere, der ikke overholder reglerne. De deciderede modspillere, der ikke vil følge reglerne, forsøger vi at få fat i ved de mange kontroller og aktioner, vi løbende har, udtaler Erling Andersen, direktør i SKAT med ansvar for told.

Kontantloftet er indført for at sikre, at de penge, som føres ud af landet, ikke stammer fra terror eller vil blive brugt i forbindelse med terror, eller til overtrædelse af anden lovgivning. SKAT er således med til at sikre, at der ikke sker en hvidvaskning af penge fra ulovligheder.

Der er ingen problemer i at medbringe store kontantbeløb, hvis blot man fortæller det til SKAT. Skal de medbragte penge fx investeres i drømmeboligen i udlandet, skal SKAT have det at vide, når der medbringes mere end 10.000 EURO, eller det der svarer til 75.000 danske kroner.

- Det er ærgerligt at skulle betale en stor bøde, fordi man ikke kender til reglerne på området. Man kan derfor komme til at betale en høj pris for sin uvidenhed, siger afdelingsleder Gitte Kaae Plambek, Smuglerikontrollen.

Fra d. 13-15. oktober vil de danske lufthavne fra Ålborg til København danne rammen for pengekampagnen, der skal informere danskerne om 10.000 EURO-reglen. Foruden plakater, pjecer og postkort, som skal gøre de rejsende opmærksomme på reglen, vil 100 af landets toldere tage del i kampagneaktiviteterne. I disse dage kan de rejsende opleve at få uddelt guldmønter af tolderne med budskabet om, at der er mange penge at spare, hvis man husker at angive de store kontantbeløb til SKAT, før man krydser grænsen.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank