SKAT: Stop for snyd med TastSelv

Udgivet den 25-05-2010  |  kl. 13:15  |  

Skatteminister Troels Lund Poulsen sætter nu en stopper for misbrug af SKATs TastSelv. Udlændinge og danskere, der skaffer sig store uberettigede fradrag, afskæres fra at bruge TastSelv. Karantæneordningen vurderes at skaffe statskassen 50 mio. kroner.

Du kan ikke bruge TastSelv. Henvend dig venligst til SKAT. Sådan en besked popper fremover op på SKATs hjemmeside, hvis man har misbrugt TastSelv-ordningen. Blandt andet har SKAT oplevet, at TastSelv misbruges af udlændinge, der inden hjemrejsen skaffer sig store uberettigede fradrag og dermed får udbetalt uberettigede overskydende skatter, som det kan være vanskeligt for myndighederne at få genopkrævet.

Dette svindelnummer sætter skatteminister Troels Lund Poulsen (V) nu en stopper for.

- TastSelv er en stor succes og skal ikke ødelægges af de få, som ikke følger spillereglerne. Der er ingen, som skal have udbetalt uberettiget skatter. Vi indfører derfor nu en ordning, som gør det muligt for SKAT at afskære en skatteyder fra at anvende TastSelv i en periode. Det sker, hvis det vurderes, at der er væsentlig risiko for, at skatteyderen vil begå fejl ved anvendelsen af TastSelv, eller der er udsigt til, at skatteyderen vil misbruge TastSelv, siger Troels Lund Poulsen.

Karantæneordningen gælder såvel TastSelv Forskud som TastSelv Årsopgørelse. Ordningen betyder ikke, at den pågældende skatteyder ikke kan få ændret sin forskudsopgørelse eller årsopgørelse. Men skatteyderen skal kontakte SKAT personligt, telefonisk eller pr. mail for at opnå ændringer.

- Det betyder, at større fradrag får et manuelt servicetjek, før de godkendes. Udenlandske håndværkere får tildelt standardfradrag, når de skal have udstedt et skattekort og afskæres fra at kræve urealistiske fradrag. Vi har dermed sat en effektiv stopper for svindlen med skattekort og selvangivelse, siger Troels Lund Poulsen.

Der er taget hånd om de retssikkerhedsmæssige aspekter ved ordningen. Er skatteyderen utilfreds med SKATs beslutning, vil begrundelsen for afskæringen blive oplyst, ligesom man vil blive vejledt om muligheden for at klage over beslutningen. Dette vil komme til at fremgå af en offentliggjort meddelelse fra Skatteministeriet. Herudover har skatteyderen fortsat mulighed for at klage over selve forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen.

Ordningen skønnes årligt at indbringe ca. 50 mio. kroner til statskassen og indgår som et finansieringselement i lovforslaget om udligningsskatten.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding
10:10 DFDS melder om stigende fragtmængderne og flere passagerer i maj
09:41 Elon Musk dropper sagsanlæg mod OpenAI i 11. time
09:33 Elon Musk dropper sagsanlæg mod OpenAI i 11. time
09:29 Jyske Bank undrer sig over timing i GN's beslutning om nedskalering i del af forretningen
09:17 Aktier/åbning: Rockwool presses af sænket anbefaling - mindre aktie skydes ned med 40 pct.
09:02 Asetek får kæberasler af investorerne efter suspenderede forventninger