Sløjt julesalg og nedjustering sender Macy's i dørken

Udgivet den 10-01-2019  |  kl. 14:16  |  

Den amerikanske detailkæde Macy's havde ikke så meget gang i julesalget som håbet, og derfor sænkes både salgs- og indtjeningsforventningerne til regnskabsåret 2018/19.

Det bliver straffet prompte i det amerikanske formarked, hvor aktien dykker tungt.

Macy's oplevede en stigning i det sammenlignelige salg på 0,7 pct. i november og december, og det var tilsyneladende ikke nok til at hive de samlede forventninger til hele regnskabsåret, der også tæller januar, i land.

Macy's sænker derfor forventningerne til væksten i det sammenlignelige salg til cirka 2 pct. fra tidligere 2,3-2,5 pct. Udviklingen i nettoomsætningen ventes nu at blive flad sammenlignet med regnskabsåret før mod en tidligere forventning om en fremgang på 0,3-0,7 pct.

Bruttomarginen ventes nu at falde let mod en tidligere forventning om en lille fremgang, og endelig ses indtjeningen per aktie nu udgøre 3,95-4,00 dollar mod tidligere ventet 4,10-4,30 dollar.

Nedjusteringen bliver taget ilde op af investorerne, der sender Macy's-aktien ned med 16,6 pct. til 26,47 dollar i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Seneste nyheder

12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas