Sonofon og Nokia gør internettet mobilt

Udgivet den 02-06-1999  |  kl. 13:27  |  

København--2. juni--NetPosten--Sonofon og Nokia har underskrevet en hensigtsaftale med den finske mobilproducent Nokia om levering af Nokias Internetpakke General Packet Radio Service (GPRS), oplyste det finske selskab onsdag i en pressemeddelelse. Den kommercielle lancering af pakken ventes at ske i første halvdel af år 2000.

GPRS er hovedelementet i i Nokias vision for global mobilitet, med hvilken massemarkedet kan få en sikker og mobil adgang til internet og intranet. Samtidig vil hastigheden være på over 100 kilobyte i sekundet.

- Sonofon og Nokia sørger for, at danske mobilkunder endnu engang er blandt de første til at nyde godt af fremskridt inden for mobil kommunikation, siger administrerende direktør i Sonofon, Ulrik Bulow. Han tilføjer, at Sonofon vil introducere personlige multimedia-services for sine abonnenter.

Udgivet af: NPinvestordk