Sonova vil vente med ny Bluetooth-standard: Vi er glade for vores nuværende løsning

Udgivet den 20-10-2023  |  kl. 07:08  |  
Arkiv: Foto

Mens danske GN slår gevaldigt på tromme for selskabets lancering af verdens første høreapparat med den nødvendige hardware og software til den nye lavenergistandard fra Bluetooth indbygget, er flere andre selskaber i sektoren noget mere afventede.

Det gælder både den danske rival Demant, der gerne vil se lidt flere enheder i form af blandt andet tv og telefoner med teknologien komme på markedet først og få den testet godt igennem.

Og også hos verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, forholder ledelsen sig afventende.

Her er det tungest vejende argument, at Sonova i flere år har arbejdet med sin egen forbindelsesteknologi, der lader selskabets høreapparater streame fra alle typer smartphones uden mellemled - det som selskabet selv kalder for "Made for all" - eller bare MFA.

Sonova tvivler ikke på GN's udmelding om, at den nye lavenergistandard fra Bluetooth vil blive standard inden for en meget overskuelige fremtid, men tøver med at skynde sig at skifte, lyder det fra selskabet selv.

- Spørgsmålet er, hvornår det rigtige tidspunkt at skifte teknologi er. Der vil jeg tro, at de, som ikke har MFA, er i en noget anden position end os, fordi vi har alle fordelene fra det. Det forbinder med enhver Bluetooth-enhed, og der er høj stabilitet i alt, hvad vi gør, siger Arnd Kaldowski, der er administrerende direktør hos Sonova, i et interview med MarketWire i forbindelse med denne uges messe hos den europæiske brancheforening for audiologer, Europäische Union der Hörakustiker (EUHA), i Nürnberg i Tyskland.

- Vi er meget glade for vores MFA-teknologi. Derfor bør man ikke være overrasket, hvis vi bevæger os lidt langsommere over i den nye lavenergistandard fra Bluetooth end andre. Det er ikke, fordi vi ikke er klar. Det er et ledelsesmæssigt valg, vi skal træffe, siger Arnd Kaldowski.

Den nye standard er et stort tema ved denne uges branchemesse, fordi GN her også præsenterer sit nye topprodukt, Resound Nexia, der har teknologien indbygget.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata
07:19 Nordnet når milepæl med 500.000 danske investorerer
06:56 Asiatiske rederi-aktier går i begge retninger mens amerikansk havnestejke fortsætter
06:34 Japansk økonomisk aktivitet fortsat på retur i september