Sophus Berendsen: PMC-divisionen er to år foran konkurrenterne

Udgivet den 29-12-1997  |  kl. 12:31  |  

København--29. december--NetPosten--Sophus Berendsens største forretningsområde uden for Rentokil Initial, Power & Motion Control (PMC), der distribuerer hydrauliske produkter, er to år foran sine konkurrenter. Det vurderer PMC's direktør, Ian Hill, i et interview med Sophus Berendsens koncernblad, Kontakt.

- Vi er to år foran vore konkurrenter, og målet er at opretholde dette forspring. Konkurrenterne er ikke repræsenteret globalt, og vi har opnået erfaring i den bedste teknologi inden for eksempelvis lagerstyring og kundestyring, siger Ian Hill til Kontakt.

PMC har i 1997 gennemført en centralisering af sin struktur, som blandt andet har begrænset antallet af kontaktpersoner for hver PMC-kunde.

Udgivet af: NPinvestordk