S&P fastholder Køb på Novo Nordisk
S&P Equity Research, der udarbejder aktieanalyser for Nordea, fastholder Købsanbefalingen på Novo Nordisk oven på gårsdagens årsregnskab.
- Novo Nordisk leverede endnu et solidt regnskab, som beviste, at selskabets aggressive satsning på det amerikanske marked begynder at bære frugt, anfører Nordea.
Marginerne fortsætter med at stige, og Novo Nordisk vil øge udbyttebetalingen og forhøje det igangværende aktietilbagekøbsprogram. Eneste malurt i bægeret er forventningerne til 2008, som skuffer lidt grundet negative valutapåvirkninger.