Spar Nord ser stort potentiale i Rockwool

Udgivet den 31-05-2006  |  kl. 16:13  |  

En stærk udvikling i 1. kvartal understøtter Spar Nords Overvægt-anbefaling af Rockwool, som på baggrund af reviderede estimater og en DCF-beregning giver aktien en fair værdi på 870 kr.

- Alle geografiske markeder inden for isoleringsområdet udviste stærk vækst, herunder også Tyskland, som er et fokusområde pga. sin historisk store betydning. Der meldes også om en planmæssig opstart af koncernens nye fabik i Rusland. Generelt udvikler driften sig stærkt, skriver Spar Nord og fortsætter:

- Den offensive vækststrategi i Østeuropa bærer frugt, hvilket i høj grad bærer den langsigtede investeringscase, og på det kortere sigt er ledelsens opjustering af forventningerne for 2006 medvirkende til at stimulere kursen. Vi vurderer, at den høje vækst i Østeuropa vil fortsætte, bl.a. hjulpet af den høje oliepris, skriver Spar Nord og tilføjer:

På den korte bane vurderer Spar Nord, at den aktuelle risikoaversion imidlertid kan påvirke den helt kortsigtede kursdannelse, da der fokuseres meget på aktier, som er eksponeret mod emerging markets.

- Aktien handler til en P/E på 21,2, hvilket kan retfærdiggøres af de solidelangsigtede vækstperspektiver, fastslår Spar Nord.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder