Spar Nord: Uro på de finansielle markeder omkring EU-topmøde

Udgivet den 11-12-1996  |  kl. 10:07  |  

Spekulationer omkring udfaldet af EUs topmøde i Dublin i weekenden vil sandsynligvis påvirke obligationsmarkedet, skriver Spar Nord i et markedsbrev onsdag. Spar Nord venter, at det kan blive svært at nå til enighed, og derfor er der ligeledes lagt op til en periode efter topmødet med stigende usikkerhed, som kan medføre udvidelse af specielt de sydeuropæiske rentespænd over for Tyskland.

Spar Nord anser det endvidere for sandsynligt, at det kan medføre en vis uro på valutamarkedet.

Det er bl.a. stabilitetspagten, der skal diskuteres på topmødet. Frankrig og Tyskland har de seneste dag holdt flere mini-topmøder forud for Dublin, hvor det må forventes, at der er sket en vis opblødning i tyskernes holdning. Opblødningen vil dog næppe være nok til, at de sydeuropæiske lande vil acceptere forslaget.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder