Staten kræver 3 milliarder fra bankdirektører bag bankkrak

Udgivet den 14-03-2013  |  kl. 18:10  |  

Topfolk i seks krakkede danske banker afkræves erstatning, skriver DR.

Står det til det statslige selskab Finansiel Stabilitet skal i alt 50 forhenværende direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer betale samlet 2,8 milliarder kroner i erstatning for de tab, der blev lidt, da bankerne gik ned under finanskrisen.

- Vi mener, der er en god chance for, at vinde sagerne. Det er vigtigt at rejse dem af hensyn til fremtiden, så vi kan være med til at forebygge, at sådan noget som det her gentager sig, siger Henrik Bjerre-Nielsen, der for første gang løfter sløret for detaljerne i danmarkshistoriens største retsopgør i den finansielle sektor.

Listen tæller foreløbigt Eik Bank, Capinordic, Roskilde Bank, Løkken Sparekasse og EBH Bank.

Derudover ventes topfolkene i Amagerbanken ifølge DR Nyheders oplysninger også at blive stævnet.

 

 

 

 

 

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder