Statsministeren varsler sundhedsudspil senere på året

Udgivet den 11-04-2024  |  kl. 11:41  |  

Regeringen vil komme med et sundhedsudspil senere på året.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved regionernes topmøde torsdag, hvor hun nævner to afgørende ting for fremtidens sundhedsvæsen:

- Et: Så mange danskere som muligt skal leve et så langt liv som muligt med så lidt sygdom som muligt.

- To: Der skal være lige adgang for os alle sammen. Ingen skal efterlades alene og holdes ude. Det må være målestokken, siger Mette Frederiksen.

Det sidste kniber det med, mener statsministeren. Der er for stor forskel på, hvor længe folk lever, og det afhænger blandt andet af arbejdsliv, familiebaggrund og levevilkår:

- Det er ikke rimeligt, siger Mette Frederiksen.

Inden regeringsudspillet kommer, skal Sundhedsstrukturkommissionen komme med anbefalinger i juni.

Kommissionen er nedsat af regeringen og ventes blandt andet at komme ind på netop regionernes fremtid, som der er delte holdninger til internt i regeringen, hvor Moderaternes leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, før har foreslået at nedlægge dem.

Mette Frederiksen lister desuden en række af regeringens politiske tiltag op: Akutpakken, lønløft til sygeplejersker og jordemødre samt en styrkelse af psykiatrien.

Men der er stadig vej at gå, mener hun, og her ser hun mod at gøre sundhedsvæsnet mere nært. Der er for mange indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne, og det kan betyde langvarig genoptræning.

Flere skal have hjælp derhjemme, mener statsministeren.

- En mønt har altid to sider. Nu er vi der, hvor vi kan kigge på hinanden og sige, at vi har sygehuse i verdensklasse. Det kører godt mange steder.

- Men det er også kommet med en pris. For det har betydet en underprioritering af det nære sundhedsvæsen, siger hun.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec